Lad os sige, at der er sket noget, som du kan mærke ikke helt er landet ordentligt mellem jer. Måske var det for kort tid siden, måske en uge eller mere. Det kan være en kommentar, et løftet øjenbryn, måske bare et suk i en situation, hvor du blev ramt eller blev usikker på, hvad der lå bag. Den slags små skvulp kan forekomme mange gange i løbet af en dag. Nogle af dem efterlader nærmest ingen krusninger og bliver glemt igen, nogen får I talt om, mens andre skaber en masse indre uro hos den ene eller begge. Hvis forholdet er anspændt, skal der mindre til for at fremkalde stærke følelser.
Nogle gange sker det, at den ene oplever stærke følelser efter en ordveksling, mens den anden er helt intetanende om, at der er ugler i mosen.
Hvis det nu er dig, der mærker uro, frustration, ked-af-det-hed, vrede eller noget lignende, og du mærker et behov for at få talt om det, der skete, for at kunne slippe det, hvordan kan du så starte en samtale med din partner på en måde, hvor chancerne for, at I får en god snak om det, der skete, bliver de bedst mulige?
Måske kommer du til at gå og ruge over det, der skete eller blev sagt, og alle mulige tanker, tolkninger og forestillinger, kan blive brænde på bålet. Til sidst kan du ikke holde det ud mere, men stiller dig i døren ind til det rum, hvor din partner sidder fordybet i noget, han eller hun går op i. Din partner er helt i sin egen verden, og er ikke tunet ind på dig i det øjeblik, hvor du siger, hvad du har på hjerte, med en stemme, der svarer til din indre sindstilstand. Du cracher så at sige ind i din partners biograf. Chancen for at blive hørt, mødt nysgerrigt og åbent og få venlig opmærksomhed er noget nær lig 0.
I stedet kan du sige: ”Der er noget, jeg gerne vil snakke med dig om – det handler om det, vi talte om i går. Det om … (brug overskrift – få ord). Hvornår vil være et godt tidspunkt?”.
Tidspunktet må gerne være ret konkret. Hvis svaret er ”I morgen” eller ”senere”, vil det ofte medføre, at du må spørge om det samme en gang til. ”Når filmen er færdig” eller ”til morgenmaden” er bedre.
Vi bliver ubevidst påvirket mere af vores omgivelser, end vi tænker over. Så overvej derfor, hvilke rammer der plejer at fungere godt for jer to. Er det måske at tale om det, medens I går en tur ved siden af hinanden?. Er det liggende i sengen (pudesnak), eller er det overfor hinanden på hver sin stol? Skal der være et bord imellem jer, eller er sofaen måske bedre?
For mit eget vedkommende tager jeg gerne pudesnakke, når en af os er ked af det. Når jeg har brug for at sige fra, foretrækker jeg at stå op, så jeg tydeligt kan mærke jordforbindelsen, og så jeg ” kan stå fast”.
