Jeg er oprindelig uddannet landskabsarkitekt (cand.hort.arch.) fra Københavns Universitet, og siden har jeg løbende uddannet mig som bl.a. psykoterapeut, parterapeut, coach, mindfulness-instruktør og procesfacilitator.

Jeg har 10 års erfaring med at yde psykoterapeutisk rådgivning og behandling. Min erfaring stammer både fra min private praksis og fra en række konsulentopgaver for private og offentlige virksomheder.

Såvel personligt som professionelt har jeg altid været optaget af, hvordan vi kan blive mere bevidste om vores tillærte forsvarsmekanismer, hvordan vi kan aflære dem og derved blive bedre til at åbne os for den anden. Hvordan vi kan lære at lytte – også når det bliver svært, og vi bare mærker en trang til at reagere og gå til modangreb. For når vi føler os trygge, giver slip på magtkampen og åbner os for den anden, kan vi bedre heale os selv og den anden – og ikke mindst relationen.

Jeg modtager løbende supervision igennem Dansk Imagocenter. Ogsa egenterapi er en naturlig del af mit liv og har været det de seneste 30 år. Jeg er gift, bor sammen med min mand og har to voksne børn fra tidligere ægteskab.

Jeg arbejder fortsat med naturterapi, og du vil kunne læse mere om denne side af mit virke på min hjemmeside her.

Uddannelser og kurser

Eksamineret og certificeret Imago parterapeut fra Dansk Imagocenter

Eksamineret og certificeret narrativ psykoterapeut (5 år) fra DISPUK

Eksamineret mindfulness-instruktør fra Helhedspsykologi v/ Emil Noll

Eksamineret stresscoach hos Matzau Erhvervspsykologi

Eksamineret proceskonsulent (2 år) fra DISPUK

Uddannet stress release-behandler hos Rikke Anderberg

Grundforløb i dynamisk psykoterapi fra Kempler instituttet

Flere års træningsforløb i IVK (Ikke-Voldelig Kommunikation)

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening: psykoterapeutforeningen.dk.

Dansk Psykoterapeutforening logo

Erhvervserfaring

I 10 år arbejdede jeg som byggestyrer og projektleder og i 10 år som HR-konsulent i Gentofte Kommune, hvor jeg løste opgaver indenfor procesfacilitering og undervisning samt som stresscoach for kommunens ansatte.

Siden 2016 har jeg været selvstændig psykoterapeut og mindfulness-instruktør. Ud over klientsamtaler underviser jeg desuden i stresshåndtering for Incita og Plan og Handling, i naturterapi på naturterapeutuddannelsen for ViNatur og i mindfulness for rejsebureauet Tid til ro.

Jeg er forfatter til bogen Mindfulness i naturen. Vejen til større livsglæde og mindre stress.

Link til bogen her.